 Fabrikkens
mærke er de tre bølgestreger, der symboliserer sundet og de to bælter
(Lillebælt, Storebælt og Øresund), Den 1. maj 2000 kunne Den
kongelige Porcelainsfabrik fejre 225 års jubilæum, man
kan se tilbage på en enestående historie. Det var kemikeren
og apotekeren F.H. Müller, som med sin utrættelige indsats
sikrede, at Danmark fik sin første porcelænsfabrik.
Müller var begejstret for det
porcelæn, han havde set rundt om i Europa, først og fremmes hos
den tyske Meissen-fabrik, og han havde efter hjemkomsten
eksperimenteret med fremstillingen.
 I
1773 havde Müller fået kong Christian 7. og ikke mindst
enkedronning Juliane Marie med på ideen om at oprette en dansk
fabrik, men først to år efter kunne man åbne fabrikken. I
begyndelsen var der ikke noget "kongeligt" i fabrikkens
navn. Fabrikken blev døbt "Dansk Porcelins Fabrik", men
kongen og enkedronningen tegnede aktier i den og da fabrikken i 1779
kom ud i et økonomisk stormvejr, gik Christian 7. ind og overtog
fabrikken, hvorefter fabrikken blev til "Den kongelige
Porcelainsfabrik".
Produktionen var fra begyndelsen
meget alsidig og man lagde vægt på også at producere såkaldt
brugsporcelæn, som med kun en farve og to brændinger kunne sælges
til rimelige priser. Den tidligste produktion var i rokokostil og
meget påvirket af Meissen, som man ikke holdt sig tilbage for
indimellem direkte at kopiere. Til dekoration brugte man blå og rød
glasur.
 Fabrikkens
første glansperiode falder i tiden frem til 1800, hvorefter en
gradvis nedgang gør sig gældende frem til 1885, hvor en ny stor
periode begynder. Produktionen i den første tid, frem til 1779, er
tydeligt påvirket af Meissen og Fürstenberg, malet med blå eller
røde underglasur-farver, ofte i stiliseret blomstermønster. Fra
omkring 1780 fortrængtes rokokoen af nyklassicismen med
dekorationer i den samtidige tyske stil. Små kranse af
naturalistisk malede blomster i friske farver er et typisk motiv,
ligeså medaljoner med portrætter holdt i gråt eller sort. De
mange figurer, fabrikken har fremstillet, er næsten alle kopieret
efter andre fabrikkers. Samtidig med produktionen af kunstporcelæn
blev der hele tiden lavet almindeligt brugsporcelæn i blåt og
hvidt, som oftest med enkle blomstermønstre eller dekorationer.
Fabrikkens ældste mønster er det musselmalede, kopieret efter
Meissen der selv havde kopieret det fra Kina. Det laves stadig,
ligesom det smukke Flora Danica-stel, der oprindelig blev udført
som en påtænkt gave til Katherina 2. af Rusland. Denne nye
produktion efter gamle modeller, sammen med alle de nye stel og
figurer, placerer i dag fabrikken blandt de førende porcelænsfabrikker
i verden.
Med fra starten var det
musselmalede stel, som stadig produceres på  fabrikken,
men det var flora danica-stellet, der gjorde fabrikken verdensberømt.
Stellet blev bestilt af kronprins Frederik, den senere Frederik VI,
og var tænkt som en gave til kejserinden Katharina II. af Rusland.
De første stykker af stellet var færdige i 1788, de sidste i 1803.
Det bestod da af 1802 dele med 1260 forskellige motiver. Stellets
udsmykning består af polykrome blomsterbilleder, hvis forlæg var
de kobberstukne tavler fra bogværket af samme navn. Men Katharina
II fik aldrig sit stel, for hun døde inden det stod færdig, så
kongen beholdt stellet selv. Store dele af det originale stel er i
dag opbevaret i Christian 7.s Palæ.
 Kongehuset
var i mange år fabrikkens største kunde. Men købte generøst ind,
dels til eget brug, dels til gaver, når udenlandske
statsoverhoveder kom på besøg eller man selv drog udenlands. Som
årene gik udvidedes sortimentet løbende og Den kongelige
Porcelainsfabrik producerede ud over service, terriner, fade, krus,
urtepotteskjulere, lågvaser, bordopsatser etc også en lang række
figurer, herunder de klassicistiske bisquitfigurer. Under englændernes
bombardement af København i 1807, blev Den kongelige
Porcelainsfabrik svært beskadiget, men efter genopbygningen
fortsatte produktionen med forskellige nye tiltag bl.a. med en
produktion af Thorvaldsens figurer og relieffer udført i bisquit.
I 1867 overgik fabrikken fra
statens eje til privat. idet den blev solgt til  fabrikken
til fajancefabrikken Aluminia, men den beholdt prædikatet kongelig.
Fra 1800-tallets slutning hævedes fabrikken for alvor op i
international klasse. I 1885 var Arnold Krog blevet ansat som
kunstnerisk leder. Han brød med den sen-klassicistiske manér og
engagerede en række af tidens kunstnere, hvor maleren C.F. Liisberg
og modelløren C.F.Nielsen fik æren for, at fabrikkens store
produktion af dyrefigurer kom i gang.
Det største udvalg af Blå Blomst
finder du hos Porcelænsbutikken. |
